menu weiss

Videnskabeligt om QUITTPAD®

af Olaf Grauwinkel

undersøgelse af sadelunderlagets stød- og trykabsorberende virkning af ved hjælp af medicintekniske trykmålinger

Ud over en passende sadel er sadelunderlaget den anden vigtige forbindelse mellem hest og rytter. Ideelt set skal det opfylde flere krav:
- gode hygiejniske egenskaber såsom vaskbarhed
- Hudvenlighed for hestens ryg
- Varme- og fugtafledning
- anatomisk form med åben "rygrads kanal"
- og for mig nok det vigtigste, det skal være tydeligt trykabsorberende.
Jeg har en veterinæruddannelse, har tilpasset sadler i over tyve år og forhandler rideudstyr til westernridning. I lang tid har jeg bemærket, at brugerne vurderer de eksisterende materialers trykdæmpningsevne meget forskelligt og primært subjektivt. Sadelunderlagets tykkelse anses ofte som det afgørende kriterium for trykabsorberende egenskaber. Næppe nogen sætter spørgsmålstegn ved materialets fysiske funktion.

Støddæmperprincippet
Et materiale har kun en stød- og trykabsorberende virkning, hvis det er fleksibelt og samtidig har tilstrækkelig kompressionshårdhed. Ligesom det fysiske princip for "støddæmperen". Hvem kunne finde på at sætte sig ind i en fuldstændig uaffjedret bil med en stiv ramme og beskrive køreegenskaberne som behagelige? Desto mere forbløffende er accepten af 3 til 4 cm tykke, helt stive, hårde og ufleksible sadelunderlag, som med disse egenskaber endda medfører en ændring i hestens rygform, som det kan ses især inden for westernridning. Det giver selvfølgelig heller ikke mening at vælge et materiale, der er meget eftergiven og som straks kollapser, når det belastes på grund af manglende kompressionshårdhed, selvom det er 4 cm tykt.

Få indsigt via trykmålinger
Ved hjælp af trykmålingsteknologi fra firmaet Medilogic, kan de forskellige sadelunderlags fysiske egenskaber kontrolleres i alle hestens gangarter, og under reelle forhold med rytterens vægt. Der lægges særlig vægt på sadelunderlag til westernsadler. Metode: En meget tynd måtte, som er udstyret med 446 trykfølere er placeret under sadelunderlaget og sadlen. Måledataene sendes til en computer, og gøres derved synlige på computerskærmen. Dette system kommer oprindeligt fra humanmedicinen. Der justeres proteser ved hjælp af denne måleteknologi. Målemåttens størrelse blev ændret til brug af sadeltilpasning. Dette muliggør ikke kun den nøjagtige pasformsanalyse med rytterens vægt i bevægelse, men også tjek af siddestillingen og egenskaberne af den anvendte sadelunderlag. Ved målingerne i alle gangarter, er det særligt ridning i volter hvor man kan vurdere hestens frihed til skulderbevægelse. Derudover kan ridtet på samme tid optages på video.

Tykkelse alene er ikke nok
Mine omfattende målinger gør følgende resultater synlige: Tykkelsen af underlagene alene garanterer ingen trykabsorberende egenskaber. En komprimeret lammeskindspad på ca. 1 cm tykkelse uden fyldning, viser bedre trykværdier end en 2,54 cm (1 ") tykt og fast filtunderlag. Det er særligt tydeligt hvor meget biomekanikken, i det følsomme område af skulderbladets bevægelse, begrænses af den stive filtunderlag. Der opstår store trykpunkter når hesten laver rygrotationer og der opstår en klar brodannelse især i på buet spor ved volter.

Træghed er overbevisende
De fleste heste falder ud over af den ene eller anden skulder, med deraf bedre eller dårligere udviklede bevægelsesmuskler og skulderbladområde. I nogle tilfælde er de lange rygmuskler kun ringe udviklet. I sådanne tilfælde sker der næppe trykabsorbering i musklerne. Følgende ses også hos heste med forskelligt udviklet muskler: De tydeligt laveste trykværdier sås hos de sadelunderlag, som ud over en god anatomisk form (vigtig for heste med klart udtalt manke) også har overbevisende fysiske egenskaber. Træge og fleksibelt materiale såsom spacer materiale eller funktionelt skum med en materialetykkelse på ca. 2-2,5 cm giver tilstrækkelig kompressionsstyrke. Da disse materialer ikke ændrer formen på hesteryggen, og der skete ingen brodannelse under volteridning.


Druckmessung
blå = lav trykbelastning, rød = stor trykbelastning

Sammenlignelige måling mellem en 2,6 cm tyk QUITTPAD 3D-tekstil Pad (venstre billede) og en 3 cm tyk filtPad (højre billede) Snapshots viser et billede ovenfra af bevægelsen, i en højrevolte. Den højre figur viser tydeligt den store trykbelastning på den øvre ende af skulderbladbrusken (rød zone). Det trykbelastede område strækker sig ned i skulderbladets bevægelsesområde (grøn zone), hvor det også kan føre til begrænsninger i skulderbevægelserne. Den venstre figur viser på den anden side et tydeligt mindre upåvirkede billede i hele skulderområdet og en betydeligt mere jævn, let belastning over hele kontaktfladen. I den højre figur angiver de hvide pletter inden for det blå område brodannelse / hulrum. Den bageste del af sadlen er bliver ikke belastet nævneværdig og kan derfor ikke bidrage særligt til trykaflastning.


Konklusion
Når du vælger sadelunderlag, skal funktionalitet være af største betydning. Derfor bør der i denne henseende vælges med stor omhu. Sadelunderlag fås i forskellige materialer og kombinationer af materialer, og den måde, de fungerer på, er forskellige. Gode producenter og forhandlere forklarer med glæde de forskellige systemer og giver mulighed for uden problemer at teste sadelunderlagene på din egen hest.

Olaf Grauwinkel

Kontakt: Olaf Grauwinkel
HORSE AND SILVER
Berlinerstr. 2
42781 Haan
Tlf. (+49) 2129 - 58834
Mobil 0171 - 8032230

Olaf Grauwinkel
Studerede landbrugsvidenskab 1985-89
Dyremedicinsk uddannelse 1982-85
Selvstændig med westernudstyr siden 1990 1996
Banebrydende pionerarbejde i Tyskland
inden for professionel sadeltilpasning gennem
introduktion af elektronisk sadeltrykmåling

 

Videnskabeligt om QUITTPAD®

Dres. med. Dyrlæge Klaus og Marie-Luise Neurand

Sved – ved rytter og hest

Hest og rytter har noget tilfælles; de kan begge svede kraftigt – en enorm ydelse af huden.

Hudens overflade er kroppens største organ, som "outsider" holder den hele kroppen sammen. Hudens arbejdsområde er multifunktionelt. Som skjold beskytter det kroppen mod varme, kulde, stråler, giftstoffer, bakterier eller skidt. Huden understøtter nyrerne i at regulere vand og elektrolytter, og dermed også kropstemperaturen. Fintfølende sensorer og receptorer formidler både rytter og hest et øjebliksbillede af alle ydre påvirkninger, men også om temperatursvingninger. Vi vil med det i mente bedømme det at svede. Ryttere reagerer med næserynken over svedduft, for den arbejdende hesten fører sveden dog til optimal temperaturregulering. Den muskelindsats, der kræves ved topsportspræstationer, om de er korte eller langvarige, er kun mulig pga. hudens temperaturregulering. Ca. 75% af den brugte energi skal forlade kroppen via varme – primært over huden og kun en brøkdel gennem vejrtrækningen.

Temperaturregulering sker for både hest og rytter på flere måder. Kropstemperaturen reguleres for menneskets vedkomne ved 37 graderC, for hesten sker det ved 38 graderC. Hvilke reguleringsmuligheder finders der?

1. Kropsoverfladen kan i kolde omgivelser, f.eks. ved en kold kontaktflade, aflede varme (konduktion). Her er det dog den forhenværende temperaturdifference, som er afgørende.

2. Også vindens kølingseffekt skal tilgodeses.

3. Man bør ikke ved varmeudveksling med omgivelserne undervurdere betydningen af langbølget stråling (radiation). For ovennævnte mekanismer står begrebet ”at svede tørt ”.

4. Den mest effektive temperaturregulering sker gennem fordampning af vand og sved.
a. Det såkaldte Perspiratio insensibilis er den fordampning, der sker over huden uden synlig sved. Selv uden synlig sved mister huden en væsentlig del væske, med mindre kroppens overflade er dækket af tøj eller dækken. Denne form for temperaturregulering sker gennem udvidelse af de overfladiske blodkar.
b. Ved yderligere arbejdsbelastning eller ved høje temperatur i omgivelserne kommer der svedproduktion med følgende fordampning – Perspiratio sensibilis.

Hos ryttere afsondres sveden gennem svedkirtler (Glandulae glomiformes), som befinder sig i hele huden, men er særligt effektive på hænder og fødder. Den frigivne sved indeholder kun en ringe mængde æggehvidestoffer, som i starten er lugtfri, men som efter en tid gennem bakteriel påvirkning bliver til ubehagelige lugte.

Hos hesten er det lange svedkirtler (Glandulae tubuliformes), som ender i hårkanalen. De er ujævnt fordelt over kroppen. Hals- og skulderregionen samt mave og flankerne kan svede mest. Benene kan kun temperaturregulere i ringe grad. Den afgivne sved er hypoton, hvilket betyder, at den indeholder flere æggehvidestoffer og elektrolytter, som er årsagen til, at en hest skummer.

Heste er de eneste af vores husdyr, der som os regulerer deres temperatur over huden. Katte, hunde, får og svin har godt nok lignende svedkirtler i huden, men disse har ingen betydning for temperaturregulering. De producerer duftstoffer og substanser til hud og hår pleje.
Haut querschnitt1
Tværsnit gennem hestens hudt:
Hårrod med pigmentlagring, ved siden af tværsnit af apokrine svedkirtel. (Forstørret 250 gange)

Svedkirtlernes aktivitet på hele hudens overflade muliggør den mest effektive kølingseffekt – fordampning(Evaporation), hos hest og rytter. Forudsætningen er kun, at luftens fugtighed tillader dette. Ved regn på meget varme sommerdage kan luftfugtigheden være så høj, at kølingen kun er mulig i begrænset omfang. Ved lummert vejr reduceres muligheden for fordampning, og det kan føre til forhøjet hyperthermie. En sådan varmeophobning af muskelsystemet pga. manglende varmeafgivelse gennem huden kan skyldes flere faktorer. En ekstrem god vinterpels, som ikke hurtig nok skiftes til sommerpels i foråret, kan forskyde temperaturreguleringen væsentligt. En anden ting, som man bør være opmærksom på ved store anstrengelser, er tøj og andet afdækning af store dele af kroppen, som i høj grad kan forhindre svedfordampning. På denne måde kan sadelunderlag mm. hindre en god temperaturregulering. Kompakte filtunderlag, gummi eller gelpads under sadlen blokerer alt efter anlægsflade op til 20 % af kropsoverfladen og forhindre dermed helt en fordampning i området. Den producerede sved drypper af uden at kunne skabe en kølende virkning. I erkendelse af hvor vigtigt det er for hestens temperaturregulering, er der arbejdet på at skabe et bedre klima under sadlen. Den sved, som hesten producerer under sadlen, skal så frit som muligt kunne fordampe. Løsningen er luftige sadelpads, som bliver holdt åben via et system af elastiske mikrofibre. Dermed skabes der en kontinuerlig luftudveksling, idet der under rytteren skabes en suge- og pumpeeffekt.

Neurand 2012Efter flere distanceridts har erfaringen med Quittpad vist egnede egenskaber. En næsten helt tør pels viser en optimal fordampning af sved under sadlen. Hest og rytter er begejstrede.

Dres. Klaus og Marie Neurand

 

Understøttelse af termisk regulering

af Dipl.-Ing Herbert Trümann

Generelt er der flere krav til et sadelunderlag, herunder den mest jævne fordeling af sadlens trykkræfter, som skal finde sted uden at begrænse hestens naturlige termoregulering. Denne termoregulering, som hos heste - svarende til mennesker - finder sted gennem huden, giver en optimal temperatur afbalancering for organismen. For at undgå en for høj temperaturstigning i kroppen produceres sved, især under belastning. Den tilsigtede og krævede køleeffekt (varmeafledning) kan kun garanteres, hvis sveden trækkes væk så frit som muligt og kan fordampe. Af samme grund skal en af ​​egenskaberne ved sadelunderlagene være at muliggøre fjernelse af sved og fordampning og i bedste fald endda understøtte den. (En detaljeret forklaring på termoregulering kan findes i artiklen i Dr. Neurand.)

På grund af Quittpad-sadelunderlagenes flerlagsstruktur, opfyldes ud over den gode trykfordeling, også kravet om fjernelse af sved og fordampning.
Velourlaget sikrer på grund af dets kapillærer egenskaber en særlig udtalt understøtning af svedtransporten via den konstante skift mellem belastning og aflastning som sker under ridning.

wissen pferd

I det overliggende 3D-væving fordamper væsken derefter effektivt og sikre fjernelse af overskydende kropsvarme. Billedet (her 56 cm-varianten for islændere) viser meget tydeligt, at afgivelsen af ​​sved fra Quittpad ikke var væsentligt hindret. Sadellejet er lige så tør som pelsen i de udækkede kropsområder. Under sadelklappen og sadlens gjord ses en klar svedrelateret fugtighed i pelsen. I disse områder var termoreguleringen markant begrænset af de lave eller ikke-permeable materialer.

Vi kan via termografiske undersøgelser meget klart dokumentere at fordeling af temperaturerne påvirkes af materialernes termoregulering. Temperaturfordelingen under sadlen blev registreret, efter at hesten havde arbejdet.

Termografi er en billeddannelsesproces til visning af objekternes temperaturfordeling på overfladen. Til dette formål betragtes intensiteten af ​​den infrarøde stråling, der stammer fra en af ​​overfladerne, som et mål for dens temperatur. Områder med øget temperatur, er repræsenteret i de følgende billeder med jernets såkaldte glødefarver. Dette betyder, at jo lysere farven er, desto varmere er området på den undersøgte overflade. I temperaturskalaen ved siden af ​​billederne vises den respektive aktuelle temperatur af farverne.

 
Denne Webadresse anvender Cookies for at lette navigationen, samt for at analyserer hvordan du bruger vores webside.